Weekend strategi
Familieliv

En weekendstrategi for hele familien

Med en weekendstrategi får både børn og voksne deres behov dækket

Ja det lyder måske lidt ambitiøst at skulle lægge en strategi for weekenden, i en børnefamilie, men det sikrer faktisk at alle kan få deres behov opfyldt, samtidig med, at man får ordnet de huslige ting og gjort klar til en ny uge.

Herhjemme er det blevet en uskrevet regel, at den ene dag, står min mand tidligt op, med børnene mens jeg sover længe og den næste dag, er det mig der har “morgentjansen”. og det er fedt at vi begge, kan få lov til, at sove længe 1 dag i weekenden. 

Vi planlægger gerne en tur (hyggetur til Sæby, Blokhus eller andet) lørdag formiddag, gerne med et smut forbi en legeplads. Så vi laver noget hyggeligt sammen, først på dagen, hvor alle (især børnene) er friske.

Over middag plejer vi at gå og nusse, hver især, jeg får måske ordnet lidt vasketøj, min mand slår græs/ laver noget i garagen og Alberte leger (hun kan bruge timer på, at lege med dukker, perleplader og lign.) 

Søndag starter som regel med, at min mand tager begge børn med på en legeplads i et par timer, efter morgenmaden og så får jeg lidt tid til mig selv. Til enten at tage et bad, læse en bog, gå i værkstedet og male eller lign. Bare 2 timer, hvor jeg kan gøre hvad jeg har lyst til, og det giver mig så meget overskud.

Når de kommer hjem igen, plejer jeg at lave madplan og indkøbsseddel sammen med Alberte (selvom hun kun er 4 år, syntes hun, at det er sjovt at hjælpe med madplan og indkøb) Hun laver sin egen indkøbsseddel, med kruseduller. Herefter tager hun med mig ned og handle ind til hele ugen, jeg får det helst overstået inden kl 15 søndag. Både af hensyn til, at der skal laves aftensmad, at Alberte jo helst ikke skal være alt for træt og endnu vigtigere, Jeg ORKER ikke alle de mennesker der er i Rema mellem kl. 16 og 18 på en søndag. 

Når ungerne er puttet søndag aften, går min mand gerne i garagen og hygger med hans projekter derude (det er hans “mig tid”) og på denne måde, har alle haft en god weekend, med både nærvær, familiehygge, praktiske opgaver og mig tid. 

Jeg kan kun anbefale, at man prøver at planlægge sine weekender, så de tilgodeser hele familien og ikke kun børnene. Det giver overskud til en ny uge, når alle har fået deres behov opfyldt♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *