Hverdagstips,  Selvudvikling

Kan du nyde dit eget selskab?

Jeg går tidligt i seng i aften, for så er dagen overstået!

Jeg glemmer aldrig den sætning…

Det var i 2007, og jeg var netop gået fra min kæreste gennem 8 år. Havde boet hos min veninde, i næsten 3 måneder og var nu endelig flyttet i min egen lejlighed😃

Min veninde og jeg boede tæt på hinanden og var ofte sammen efter arbejde i hverdagen. Vi var ens på en del punkter, men når det handlede om at være alene, var vi som dag og nat. Jeg elskede mit eget selskab, og det at bo alene, hun hadede tanken om at skulle hjem til en tom lejlighed.

En tirsdag eftermiddag havde vi begge fri kl 16. Vi fulgtes ad hjem på cykel og fik som sædvanlig vendt alt fra fyre og fester, til arbejdsopgaver og kollegaer. På et tidspunkt spørger hun mig “hvad skal du i aften”? Og jeg svarede:

“Jeg skal ind og købe en bog jeg har haft kig på et stykke tid. Så skal jeg i Bahne og købe en plaid til min sofa, et duftlys og nogle nye krus. Så flotter jeg mig med noget takeaway, som jeg har tænkt mig at spise foran TV’et. I mit yndlings nattøj🌸 Og resten af aftenen skal jeg hygge i hjørnet af sofaen. Med tæppe, bog og duftlys, mens jeg drikker kaffe af mit nye krus, DET BLIVER SÅ HYGGELIGT”❤️❤️❤️ 

“Hvad med dig”? Har du nogle planer, spurgte jeg. Hvortil hun svarede: ” Jeg tror bare at jeg går i seng kl 20″.

“Nå det var da tidligt” Udbrød jeg, og tilføjede, “men det er nu også hyggeligt at gå tidligt i seng og læse en bog, eller se lidt fjernsyn. Og så bare være udhvilet i morgen. “Eller trænger du bare til, at få indhentet noget søvn”?

Og så var det, at hun svarede “Nej jeg går tidligt i seng, for så er dagen overstået”! Og her måtte jeg altså lige klodse bremsen, på min lyserøde cykel. Med fletkurv og mormor sadel og sige “Hvad mener du dog med det”???

For helt ærligt, den sætning gjorde mig ufatteligt trist til mode. Tænk at tage hjem fra arbejde, med tanken “jo tidligere jeg går i seng, jo hurtigere er dagen overstået”!?

Det er ok at have et par øv dage

Vi kan alle have dage, hvor alt går i fisk. Hvor man bare venter på, at kunne gemme sig under dynen og vente på en ny og bedre dag. Men for hende handlede det jo om, at hun var så ufatteligt ked af at være alene. Hun kunne på ingen måde se det fantastiske i, en “hygge” aften alene, i sit eget selskab. Og dette var jo ikke bare en eller to dage. Men stort set hver gang, hun ikke havde en aftale efter arbejde. Hvorimod jeg nærmest dyrkede mine alene aftener, som noget helligt. Og sørgede for, at gøre det hyggeligt for mig selv.

Alenetid er stadig noget helligt og fantastisk for mig. Men ikke noget jeg kan dyrke så ofte, da jeg nu er gift og har 2 børn. Men NÅR manden engang imellem er ude af huset og børnene er puttet. Så giver jeg den gas, med stearinlys, en god film, en spændende bog, god kaffe og en hel masse chokolade.

Jeg ved godt, at der er en kæmpe forskel på, hvor længe man har været alene, og om det er selvvalgt eller ej. Men faktum er, at der for mange mennesker altid vil være dage og aftener. Weekender og hele uger, hvor ensomheden banker på. Og man kan jo ikke fylde kalenderen, med socialt samvær HVER DAG. Derfor handler det om, at få det bedste ud af denne alenetid. DYRK den.

Find ud af, hvilke ting der gør dig glad, når du er alene. Er det at læse, skrive, se film, tage et varmt bad, spise is i sengen.. eller?

Start idag, med at noter ned, hvad der giver dig den her følelse af HYGGE. Jeg kan anbefale Pinterest til, at søge efter billeder og opskrifter på hygge. Her er masser af ideer til, at sammensætte en hyggelig alene aften.

Start din Hverdagsforandring idag, med at planlægge en hyggelig aften for dig selv.

Kærlig hilsen

Anja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *