Bolig,  Hverdagstips,  Selvudvikling

Når rod i hjemmet bliver en stressfaktor

Her får du forhåbentlig inspiration og motivationen, til at gå igang med oprydning i hjemmet.

Rod

Mange har et helt naturligt forhold til, at få ryddet op, smidt ud og gjort rent løbende. Er det dig, behøver du ikke læse videre.

Men er du en af dem, der føler, at du sidder i en bunke af “lort” derhjemme, så er der hjælp at hente.

Jeg tror ikke på, at man kan sidde i et rodet hjem og samtidig have overskud. Jeg kan ihvertfald ikke. Rod får mig til, at føle mig fanget, ængstelig og det gør mig meget irritabel, når der er ting over det hele og jeg skal bruge x antal minutter på, at lede efter bilnøglerne.

Jeg har samtidig svært ved, at skulle sidde og arbejde ved computeren, hvis jeg er omgivet af rod. Og jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har det sådan.

-Står du midt i en mindre krise

Sidder du f.eks. i en situation, hvor du er sygemeldt, jobsøgende, på barsel eller lign. Så har du i forvejen ikke overskud til ret meget. Det er virkelig svært at skrive den der “killer” ansøgning, når man sidder i sofaen omgivet af vasketøj, beskidte tallerkner, krummer og hundehår. Så selvom du bør fokusere på, at blive rask, søge job eller lign. så vil jeg vove at påstå, at det projekt bliver lettere, hvis det foregår i et hjem, hvor du føler dig godt tilpas, der er ryddeligt og rent og intet til at distrahere.

et ryddeligt hjem giver overskud

For når der roder, har vi en tendens til at rydde lidt op hist og her, en hel dag, men når vi kommer til aften, roder der stadig og vi føler at vi har brugt mange timer, på at rydde op, uden resultat. En super frustrerende følelse (Muterer det lort eller hvad)???

Er rod et udtryk for indre kaos?

Flere eksperter har udtalt, at rod i hjemmet signalerer rod indeni. Og det tror jeg faktisk på. Rod er et udtryk for, manglende overskud, frustrerede følelser, slet og ret kaos. Derfor føles det også så pinligt, hvis andre kommer ind i vores hjem og ser vores rod. Det føles jo som om vi viser alle vores kaotiske tanker og følelser frem, lige der på samtlige overflader, gulvet, i sofaen, ALLE steder.

Men her er jo så de to modstridende ting, som de fleste kæmper med.

  • For at få energi og overskud, skal du rydde op.
  • For at få ryddet op, kræver det, at du har energien og overskuddet til det.

-Badeværelset er det letteste sted, at starte

Det er lidt en “hønen eller ægget” ! Og grunden til, at mange giver op på forhånd. Så derfor skal du starte i det små. Med 1 rum ad gangen, og det letteste rum er nok badeværelset.

  • Vasketøj, skal i vasketøjskurven og ikke ligge på badeværelsesgulvet.
  • Håndklæder skal hænges til tørre på en knage el. lign, (De bor heller ikke på gulvet) Skift dine håndklæder en gang om ugen.
  • Tomme shampoo flasker, bøtter med creme der er blevet for gamle, gamle hårelastikker, produktprøver og plettede vaskeklude, der er mere grå end hvide… Du ved det godt…SMID DET UD!
  • Du har ikke brug for 10 forskellige parfumer, 4 foundations, 3 pudderdåser, hvor det indvendige ligger i klumper, fordi du tabte dem på gulvet. 7 lipgloss, hvoraf du kun bruger 2. 10 forskellige farver øjenskygge osv.
  • Du bruger kun en brøkdel af det og NEJ du kommer ikke til, at bruge lilla glimmer på øjnene til nytår alligevel.

Nu du har tømt skabe/skuffer/ hylder på badeværelset, så brug lige 5 min. ekstra, på at gøre det hele rent, inden du stiller de resterende ting på plads. og giv dem denne gang en plads, der giver mening. Så det du bruger dagligt, er let at få fat i.

Jeg har fundet lidt inspiration fra Pinterest til opbevaring og organisering på badeværelset.

Så en præmie for oprydningen kunne faktisk være, en tur i Søstrene Grene, IKEA eller andre steder, for at købe kurve og kasser, at organisere dit badeværelsestilbehør i.

Jeg er blevet lidt vild med de foldbare kasser der kan købes mange steder efterhånden. Nedenstående er fra Luxo Living og kan fås i flere størrelser og farver.

Jeg håber at ovenstående, giver dig motivationen til, at komme igang og indrette dit hjem, til et sted, hvor du har lyst til, at være.

Kh. Anja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *